Tirsdag den 14. aug. 2018. Det er første gang Fynske Golfveteraner spiller på Langesø Golfbane.Fint golfvejr på en lidt svær men flot golfbane. Fairways var noget medtaget, så der var oplæg indenfor 1,5 køllelængde.Hans Berner fra Langesø Golfklub indledte med fortælling om banen samt at senere spisning var flyttet til Langesø Slot.Det var dejligt at se den store tilslutning til Fynske Golfveteraners matcher. Der var tilmeldt 105 golfspillere, 102 deltog i matchen. Vinder med 36 point blev Uffe Hafstrøm fra Odense Eventyr,nr.2 med 35 point blev Henning Sonne fra Golfklubben Lillebælt, nr.3 med 34 point blev Eddie Bugge fra Odense Eventyr.Der var vinpræmier til 29 point samt 20 klappepræmier. Nærmest hul 6 var glemt og der blev trukket lod blandt deltagerne.Spisningen på Slottet med sildemad samt 2 stk. smørrebrød var noget forsinket men med udmærket slutresultat. Præmieuddelingen blev ligeledes lidt forsinket.Formanden afluttede matchen med tak til deltagerne i matchen samt Langesø Golfklub.Og ønsker velkommen onsdag den 12. september på Midtfyns Golfbane.
Tak til Langesø Golfklub for arrangementet samt en god golfmatch med diverse forsinkelser.