Vejret var ideelt for godt golfspil, og banen var velholdt og sat godt på trods af de tidligere regnmængder. Der var ros fra deltagerne i matchen.
Formand Vagn Grønbjerg orienterede diverse før afgang til tildelte huller.
Efter matchen var der generalforsamling. Formanden orienterede vedr. forløbet 2023. samt at medlemstallet var faldet til 117. Medlemmerne blev bedt om indsats i klubberne for flere medlemmer I FGV.
Tidligere kasserer Henning Jespersen er fratrådt bestyrelsen. Forslag om Ole Langer, Odense Eventyr som suppleant blev vedtaget. Ny kasserer Henrik Bak orienterede vedr. regnskab og budget, som blev vedtaget.
Derefter spisning og præmieuddeling. Odense Golfklubs restaurant skal roses for en yderst veltillavet middag.
Niels Christian Andersen, Blommenslyst Golfklub blev nr. 1 med 39 point. Claus Weber Thomsen, Odense Eventyr blev nr. 2 med 37 point. Gerner Juhl Petersen,Svendborg Golfklub blev nr. 3 med 37 point. De fik hver 2 flasker vin. Nr. 4-10 fik 1 flaske vin. Nærmest hul 15 med 9,77m blev Johan Jensen, Sct Knuds Golfklub.
Der var 12 klappepræmier a 3 bolde.
Fynske Golfveteraner prøvede med registrering af scorer på telefon. Det virkede næstent perfekt..
Tak til Odense Golfklub for et godt arrangement.